USA

Vilde seværdigheder i New York – storbyferie i verdensklasse

central park i new york city omkranset af højhuse

Overvejer du en tur til New York, så skal du læse med her. Vi gennemgår byen fra A-Z kort og præcist, så du kan få det mest ud af dine dage i byen, der aldrig sover – og skal du opleve alt det, den har at byde på, bliver det også svært at få presset ret mange timers søvn ind i programmet.

Lige meget om du er til kunst, kultur, gastronomi eller natur, så har New York det i uanede mængder, så læs med og lad dig lokke, forføre og inspirere af USA’s mest folkerige by.

Som det første kan vi kigge på 6 ting du skal opleve – for ikke at nævne de 1000 andre du også bør overveje. Vi har valgt de mest prominente indenfor historie, kultur, kunst, natur og gastronomi, så der er et godt udgangspunkt for alle interesser.

1.  Frihedsgudinden

Den knap 100 meter høje (305 fod eller helt præcis 92,6 meter) og meget karakteristiske statue, der byder besøgende og hjemvendte velkommen fra byens imponerende søside.

frihedsgudinden statue of liberty med new york city som baggrund

Oprindeligt er statuen en gave fra Frankrig, der skulle stadfæste den fælles union mod det britiske styre. I dag findes der stadig en mindre kopi af statuen i Frankrig som et symbol på samarbejdet mellem de to riger.

Som turistattraktion kan du i dag købe billet og komme op i Frihedsgudinden, så du kan nyde udsigten ud over hele New York eller besøge Liberty Island, som øen den kæmpe gudinde våger over hedder. Det er ikke kun turister fra verden, der drages af statuen, også amerikanere fra alle hjørner af USA strømmer hertil for at opleve det stærke symbol på frihed og selvstændighed tæt på.

2.  Central Park og Central Park Zoo

Det største og mest kendte grønne område midt i New York. Er du i byen, skal du uden tvivl besøge parken og eventuelt også den zoologiske have, der ligger i den ene ende af parken.

central park i new york city er en oase i storbyen her med udsigt til manhattan

Både parken og zoo er kendt fra adskillige film gennem årene. Mest kendt er nok Alene Hjemme og Madagaskar, hvilket i sig selv er en sjov oplevelse for både voksne og børn.

Parken og hele det grønne område bliver i dag vedligeholdt af det offentlige og er en virkelig smuk oplevelse hele ret rundt. Derfor kan du med stor fordel vælge at opleve parken i sin helhed enten på cykel, i hestevogn eller på city bike, hvilket giver dig mulighed for at se hele parken i stedet for at måtte nøjes med at se den i bidder.

turister bliver kørt rundt i en hestretrukket karet i central park i new york

Tidligere har parken haft et rygte for at være farlig og have megen kriminalitet. Det er dog ikke længere sandt, faktisk kan du med brug af helt almindelig sund fornuft færdes lige så sikkert i parken som i resten af byen.

3.  The Met (Metropolitan Museum of Art)

Er du bare det mindste interesseret i kunst, bør du hive tid ud af kalenderen til at opleve the Met. Om ikke andet så på grund af det fantastiske omfang af kunst fra alle tidsaldre og kontinenter og mangfoldigheden af verdenskendte kunstnere og værker.

the metropolitan museum of art i new york også kaldet the met hvor der hvert år holdes en meget omtalt gallafest

Med mere end 2 millioner kunstværker fra de sidste 5000 år og hele verden kan du bruge flere dage på at opleve kunst og historie helt tæt på. Du skal være indstillet på at måtte ’nøjes’ og ’prioritere’, for det er ikke muligt at indtage det hele på en gang, men den overordnede stemning og storheden er en oplevelse i sig selv, så bare det er værd at besøge museet for.

Der ligger mange forskellige museer i New York, og der er ikke et eneste af dem, der ikke er et besøg værd – men skal du vælge bare et at besøge, så er det the Met du skal gå efter. Det store museum er spredt i tre forskellige bygninger på tre forskellige beliggenheder, og mangfoldigheden af den kunst, du kan opleve, er overvældende i dem alle.

Er du en ægte kunstelsker, så er the Met en ferie i sig selv.

4.  Coney Island

Det tager ikke mere end en time med subway at komme fra Manhattan til den berømte halvø, Coney Island. Øen byder på flere forskellige muligheder, så du behøver ikke at tilbringe hele dagen i den store forlystelsespark, men kan også bevæge dig ned til stranden og dyppe tæerne i Atlanterhavet.

ikoniske coney island boardwalk i new york

Øen er kendt for tre ting:

  • Den lange boardwalk, hvor du finder en lang række forskellige spisesteder og gøglere, der underholder de besøgende.
  • Luna Park, som er den store og yderst populære forlystelsespark med alt fra karusseller til skydetelte og ruchebaner.
  • Stranden, hvor du kan nyde solen og ligge i sandet eller bade i det kolde Atlanterhav.

Vær forberedt på, at der er lange køer, mange mennesker og et ekstremt lydniveau, så værn dig med tålmodighed og medbring måske et par ørepropper, hvis du let bliver træt at høj musik og mange mennesker.

5.  High Line

Hvis du gerne vil opleve New York fra oven – på en anderledes måde, så er High Line noget for dig!

high line urban public park i new york

Den yderst specielle park er som intet andet, du før har set, for den lange, smalle park er ikke bare fyldt med eksotiske og frodige græsser og planter, den er også anlagt på en gammel jernbane, der befinder sig mellem 15 og 20 meter over jorden og løber langs Hudson floden på West Manhattan. Parken udvides løbende i længden, men i øjeblikket kan du gå hele strækningen på omkring 45 minutter +/- alt efter, hvor mange stop der skal gøres på vejen og, hvor mange billeder der skal tages.

Parken er ført på den gamle jernbane, og der er adgang ved hjælp af trapper eller elevator, så du kan komme op og ned så ofte, du ønsker det og opleve nogle af de attraktioner, der befinder sig i nærheden af parken på jorden.

6.  Bådtur i New York

Med en bådtur rundt om Manhatten kan du opleve den fantastiske skyline fra søsiden og opleve byen på en helt ny måde. Nyd den rolige stemning og afbrækket fra det hæsblæsende tempo i byen, mens du bliver sat i ind i alle de vigtige dele af byens historie og seværdighederne fra søsiden. Med guide kan du læne dig tilbage i sædet og lade solen skinne ned, mens du bliver inspireret til de næste dages udflugter og oplevelser.

new york set fra vandet

Du behøver ikke at vælge de guidede ture, men kan også nyde byen i de såkaldte havnebusser, der er færger, som sejler dig fra A til B – uden guide, men med den samme udsigt.

Fly til New York

Selv om rejsen er lang, er det lettere end nogensinde før at komme direkte til New York fra Danmark hele året rundt. Vi er mere vilde med storbyferier end nogensinde før, og byen, der aldrig sover, er med sin storhed og overvældende mængde oplevelser et af de mest populære rejsemål i USA. Der betyder også, at de direkte flyrejser er mange, og at du kan flyve fra Kastrup til New York for mellem 2000 og 3000 kroner til enhver tid – og endda billigere, hvis du er heldig at finde et godt tilbud eller er fleksibel i forhold til rejsetidspunktet.

Ligesom en række andre rejsemål er det også i New York muligt at book din rejse som en pakkeløsning, der inkluderer fly og hotel til en samlet og fordelagtig pris.

Hotel i New York

New York er dyrt. Der er ikke så meget at sige andet, end at New York altid er højt efterspurgt.

Du skal som minimum regne med at skulle betale 1000 kroner pr nat for et helt almindeligt hotelværelse, og vil du gerne op i den gode ende, så skal du i hvert fald regne med 1500 kroner pr nat.

Vil du gerne spare på udgifterne, er det også muligt at finde andre muligheder for overnatning, der koster en brøkdel af hotellernes gennemsnitspriser. I dag er løsninger som Airbnb super populære, og du kan finde de hyggeligste og centrale boliger at overnatte i for priser helt ned til omkring 300 kroner pr nat.

Er du til den vildeste luksus, er New York på den anden side også en af de steder, hvor du virkelig kan lade dig forkæle – hvis du er villig til at betale for det.

Ekstra info om New York

Når der skrives, at New York er den mest folkerige by i USA, er det ikke småting. Byen huser ikke mindre end 8,7 millioner mennesker og den fantastiske skyline vidner om, hvor højt det er nødvendigt at bygge for at kunne klemme så mange sammen på et område af den størrelse.

Der er en grund til, at vi elsker New York, for det er den største mulighed, vi har for at opleve hele verden på et sted – Little Italy, SOHO, den græske bydel og en række andre bydele opkaldt efter de steder i verden, de er små versioner af.

Alle rester af det gamle World Trade Center er nu revet ned, men i stedet står en af verdens højeste bygninger. Det blev oprindelig døbt The Freedom Tower, men det officielle navn er nu One World Trade Center.

Kunsten, kulturen, smagen, duften og farten på byen er usammenlignelig med noget andet sted i verden og er ligeså mangfoldig, som de mennesker der bor her.

Går du og drømmer om at opleve the Big Apple, så gør det! Du fortryder kun de ting, du ikke gjorde, og New York vil du aldrig fortryde!

Related posts

Seattle seværdigheder – Space Needle, Pike Place Market og de flyvende fisk

Turistguiden

San Francisco seværdigheder – Golden Gate Bridge og Alcatraz

Turistguiden

Florida seværdigheder – 9 uundgåelige destinationer

Turistguiden

Leave a Comment