Rejsetips og artikler

Bilferie med børn – sådan gør du turen til en fornøjelse for hele familien

familie med to børn er ved at pakke bilen med kufferter på vej på bilferie ferie

”Enhver rejse starter med det første skridt” – og enhver bilferie med børnene, starter med god planlægning.

Bilferier kan være herlige aktiviteter, der skaber minder for livet: Men de kan også hurtigt blive lange ture med forpinte blikke, og den helt unikke stemning, der kun kan skabes i en bil, når børnene på bagsædet efter et par timers kørsel begynder at tikke som små bomber af kedsomhed, klar til at eksplodere – bare så der sker et eller andet!
Heldigvis er der råd at hente. En lang køretur med familien, kan let blive en positiv aktivitet, hvis blot man tager sig tid til at lægge en slagplan hjemmefra.

Bagsæde bio og spil

Det er ikke en løsning der skal bruges hver gang, og det er uden tvivl ikke den aktivitet der plejer familiesammenholdet mest, eller fordre samtale og hygge, men på lange strækninger hvor i som forældre har brug for nogle øjeblikkes stilhed, kan den fagre nye moderne verdens elektroniske vidundere være perfekte, til at ”snyde sig” til nogle øjeblikkes ro.

to børn på bagsædet i en bil pigen med en bamse og drengen med en ipad ferie

Afhængigt af børnenes alder, tager denne aktiviteter sig ofte af sig selv: De fleste unge mennesker har i dag en mobil med internetforbindelse, så de let kan snakke med venner via. Chat eller tjekke de sociale medier.

For mindre børn, er dette ikke altid en mulighed. Her kan en Ipad til låns fra mor eller far med et par udvalgte spil (downloadet og testet hjemmefra, naturligvis) give bilen et par timers ro, mens de små poder får testet spillene. Det er her også muligt at finde spilaktiviteter der kan nydes af flere passagerer, så tjek endelig app-store for ”rejsespil”.

Til de mere ”gammeldags” anlagte, er en gammel kending også ”bagsæde bio” løsningen. Det er både let og praktisk at spænde en tablet eller mobil fast til et af forsæderne, med lidt snilde, snor og en smule tape. Kombiner blot den ophængte tablet med et par downloadede film og nogle høretelefoner til deling (samt lidt snacks, for stemningens skyld) og du vil opleve hvordan roen hurtigt sænker sig når børnene lader sig opsluge af filmena fiktive univers.

familie med to børn er ved at pakke bilen med kufferter på vej på bilferie ferie

De gode gamle lege

Det kan virke som en kliche, men nogle gange er de gode gamle klassikere den bedste løsning – og bilferier er uden tvivl den mest oplagte lejlighed, til at hive nogle af de lidt halvpinlige fjollede spil frem fra skattekammeret.

Sanglege er altid populære og kan antage adskillige former: Er børnene lidt ældre, kan det både være sjovt og lærerigt skiftevis at skulle gætte danske sange, ud fra hvordan teksten i versene ville lyde på engelsk – Se hvor mange af linjerne fra ”Jeg ved en lærkerede” du skal igennem, før børnene kan genkende den og få et point: ”There are chicks in the nest and the chicks have fluff, they peep and they have tounges”

Til mindre børn anbefales mere simple lege – prøv eksempelvis en lettere revideret version af ”I spy” kaldet ”I do not spy” hvor deltagerne ikke skal gætte hvad modstanderne ser ud af bilruden, men hvad de tænker på. Det kan være alt mellem himmel og jord, indenfor en bestemt kategori (dyr, elektronik, ting du kan finde på stranden) og hver deltager får kun et bestemt antal gæt, inden turen er tabt.
Brug din fantasi, og du vil opdage at der er masser af sjove lege man kan spille i en bil, blot man er opfindsom nok og forstår at piske en stemning op. Overvej et billån fra Sambla for at opgradere det indre af din bil til at omfatte et nyt filmsystem til børnene

Husk pauser

Det kan virke som en selvfølge, men når man er fokuseret på målet, er det let at glemme at holde pauser. Giv dig selv og familien en chance for at ånde ud og strække benene.

familie med børn holder pause på bilrejse

Bilferier kan hurtigt tære på energien, så det er vigtigt af og til at lade de mentale batterier op, ved at holde ind til siden og slappe lidt af. Pauserne behøver ikke være lange, men selv små pauser på 10 minutter, hvor børnene kan løbe rundt på en lokal legeplads eller fodre ænder i en lille dam kan gøre resten af turen langt mere nydelsesfuld. Desuden er det ofte de små pauser der afsløre uventede goder, såsom en lille lokal iskiosk gemt på en sidevej.

Pauser kan også være en lille lur undervejs – husk derfor at medbringe tæpper, puder og andre genstande der kan gøre det lidt mere ”hyggeligt” for de små (og dig selv) at tilbringe nogle timer i drømmeland.

Related posts

Vilde safari rejser i Afrika – 3 eksotiske dyr du skal se

Turistguiden

Tiden er inde til sommer, sol og sandaler

Turistguiden

3 feriesteder i Afrika der er værd at besøge

Turistguiden

Leave a Comment