Rejsetips og artikler

Vilde safari rejser i Afrika – 3 eksotiske dyr du skal se

giraffer på vejen i sydafrika

Der er noget helt særligt over naturen. Der findes mange naturdokumentarer, der synes overvældende smukke og storslåede, men der findes altså ingenting som at komme ud og opleve den ægte vare på safari i Afrika.

Giraffen

Giraffen er et af de dyr, som små børn lærer at kende først. Når de ser billeder i børnebøger af giraffer eller måske ser en tegnefilm fra savannen, hvor der er giraffer med, indprenter det høje dyr sig tydeligt i børns hjerner. Giraffen er nemlig det højeste nulevende dyr på jordkloden.

giraffer på vejen i sydafrika

Den højeste giraf blev målt til at være 5 meter og 80 centimeter, men det er ikke unormalt for de fleste giraffer at bliver over fem meter høje. Grunden til, at giraffen har sådan en lang hals er for det første fordi den skal være i stand til at spise blade fra høje træer. Den anden grund til, at det er smart med en så lang hals er, at den er god når giraffen skal kigge efter rovdyr. Selve opbygningen af giraffens hals ligner faktisk alle andre pattedyrs, fordi den ligesom eksempelvis en hest eller en ko har syv halshvirvler – giraffens er bare meget længere, meget større og meget tungere.

Men det er ikke altid praktisk med en så lang hals. Når giraffen skal drikke vand fra et vandhul, er halsen alt for lang i forhold til resten af kroppen. Det betyder, at giraffen bliver nødt til at sprede sine forben eller bøje sig ned i knæ, før den kan få munden helt ned til jorden.

Elefanten

Et af de dyr, man altid forbinder med safari, er elefanten. Når man taler om elefanter, skelner man mellem de to arter. Den asiatiske elefant og den afrikanske elefant.

to store elefanter gnider sig op ad hinanden

Forskellen på de to arter er tydelig. Den afrikanske elefant er nemlig en hel del større end den asiatiske og den snabel spalter sig i enden modsat den asiatiske, hvor snablen ender ud i en enkelt tut. En anden forskel er stødtænderne. I den afrikanske art har både hunnerne og hannerne stødtænder, mens det hos de asiatiske udelukkende er hanner, der udvikler stødtænder.

Det unikke ved elefanterne er at de lever i et matriarkat. Det betyder, at det modsat mange andre dyrearter her er hunnerne, der bestemmer og styrer flokken. Elefanter lever i store flokke med mange unger og hunner i spidsen og ofte ser man, at hannerne faktisk lever alene.

Løven

Næst efter tigeren er løven det største medlem i kattefamilien. Løver er kendt for at være meget territorieorienterede. Det er hannerne, der styrer flokken, og alfahannens formål er at sørge for, at udefrakommende hanløver ikke infiltrerer hans flok og overtager hans rolle som alfahan.

billede af en løveunge i namibia afrika

Man kan se forskel på han og hunløver ved manken. Den ikoniske løvemanke ses kun på hannerne, og hannerne udvikler manken, når de er cirka tre år gamle. Det svarer på en måde til at blive kønsmoden. Der er meget stolthed og ære forbundet med manken. Jo større en manke, jo stærkere en løve – dette kan forklares, fordi manken beskytter løvens hals, når den kæmper med andre løver.

Related posts

Fodboldrejser i Europa – Madrid, Barcelona eller London?

Turistguiden

3 feriesteder i Afrika der er værd at besøge

Turistguiden

Bilferie med børn – sådan gør du turen til en fornøjelse for hele familien

Turistguiden

Leave a Comment