Asien

Kuala Lumpur seværdigheder

kuala lumpur 1565860389

Kuala Lumpur, der ofte omtales som KL af landets egne indbyggere, er hovedstaden i Malaysia. Her strækker skyskraberne sig om kap mod himlen, og byen huser et multikulturelt samfund på mere end 7,5 mio. indbyggere, som med en befolkningstæthed på mere end 31.000 pr. km bor tæt side om side i den livlige by.

Befolkningen består primært af malaysiere, indere og kinesere. Denne kulturelle diversitet resulterer i en by med masser forskellige højtider, religiøse begivenheder og spændende seværdigheder.

Vil du gerne have det fulde udbytte af din storbyferie til Kuala Lumpur og suge så mange indtryk og oplevelser til dig som muligt, anbefaler vi, at du både sætter tid af til at udforske bylivet og arkitekturen såvel som den omkringliggende natur og de religiøse seværdigheder.

I denne artikel giver vi vores bud på de fem vigtigste seværdigheder i Kuala Lumpur, som du bør opleve, når rejsen går til den levende og farvestrålende malaysiske hovedstad. Mens du bevæger dig omkring i byens forskellige distrikter, kan du nyde det dejlige vejr, der byder på en årlig gennemsnitstemperatur på 28,2°C.

God rejselyst!

Petronas tvillingetårne — hovedstadens vartegn

En af de mest kendte seværdigheder i Kuala Lumpur, som udover at være hovedstaden også er Malaysias største by, er Petronas tvillingetårnene. Med deres 452 meter og 88 etager hæver de sig majestætisk over byens øvrige højhuse, og de kan stort set ses uanset hvor i byen, du befinder dig.

petronas towers petronas tårnene i kuala lumpur malaysia

Tårnene var verdens højeste indtil 2004, og udover at lægge hovedkontor til det malaysiske gas- og olieselskab Petroliam Nasional Berhad, som lægger navn til tårnene, kan turister få lov til at komme helt op på 41. etage, hvor man finder Skybridge — en gangbro, der forbinder tårnene, og som efter sigende er verdens højeste af slagsen.

På trods af denne seværdigheds store popularitet, så er det begrænset, hvor mange besøgende de lukker ind om dagen. Du kan derfor med fordel købe billetter på nettet i forvejen, så du kan være sikker på at få lov til at opleve den smukke udsigt. Alternativt kan du møde op omkring åbningstid, hvis du vil være på den sikre side.

Efter besøget kan du nyde en afslappende hyggestund i det grønne område ved tårnenes fod, som blot er en af byens mange naturskønne områder.

Menara Kuala Lumpur-tårnet — byens bedste udsigt

Et andet tårn i Kuala Lumpur, som giver dig mulighed for at nyde udsigten over byens smukke skyline, er Menara Kuala Lumpur-tårnet. Sammen med Petronas tvillingetårne er dette en af byens mest kendte seværdigheder.

udsigt over kuala lumpur fra menara tårnet menara tower

Tårnet blev bygget i 1994 og er 421 meter højt. Selvom Petronas tvillingetårne er endnu højere, giver Menara KL-tårnet byens turister mulighed for at komme flere meter op over byen og nyde en udsigt fra 276 meters højde, hvor tårnets udsigtspunkt er — dette er mindst 100 meter højere oppe end tvillingetårnenes gangbro. Tårnet byder på en restaurant ved navn Atmosphere 360, som drejer rundt om sig selv for et optimalt udsyn.

Vælg enten at nyde udsigten om dagen, hvor solens stråler oplyser byens kompakte sammensætning af bygninger og parker, eller fald i svime over de tusindvis af funklende lys, der skinner om kap, efter mørket har lagt sig.

 

Her er der også noget at komme efter for de arkitekturinteresserede, da tårnet byder på en spændende blanding af arkitektoniske stilarter. Tårnets udformning repræsenterer den menneskelige jagt på det perfekte liv, og bygningen afspejler byens islamiske kulturarv med arabiske skrifter, typiske islamiske fliser og abstrakte mønstre. Tårnets top er inspireret af udformningen på en malaysisk snurretop.

Batu-hulerne — betagende natur og religiøst samlingspunkt

Batu-hulerne, også kaldet Batu Caves, befinder sig lidt udenfor Kuala Lumpur’s bymidte — 11 kilometer nord for byen for at være eksakt. Har du en dag lyst til at bevæge dig lidt udenfor byen og opleve områdets storslåede og betagende natur, bør du, som så mange andre turister, lade turen gå forbi disse populære kalkstenshuler.

køen er lang hvis man skal ind i batu grotterne i kuala lumpur

Batu-hulerne er et 100 år gammelt tempel, som består af tre primære huler og endnu flere mindre huler. Her finder du smukke, gamle statuer samt kalkstensformationer, som er op til 400 millioner år gamle. Templet spiller en stor rolle indenfor den hinduistiske tro.

Den største hule hedder Cathedral Cave, og her er der 100 meter til hulens loft. De to andre store huler går under navnene Art Gallery Cave og Museum Cave. Disse to ligger for foden af Batu-bakken og byder på talrige statuer og malerier.

batu grotterne i kuala lumpur malaysia

I forbindelse med Thaipusam, som er en stor årlig hinduistisk festival, mødes tusindvis af hinduister og andre besøgende ved Batu-hulerne til en farverig begivenhed. Hulerne er omdrejningspunktet for hele denne festival, som normalt bliver afholdt i slutningen af januar, så skal du til Kuala Lumpur i denne periode, bør du holde øje med denne seværdighed.

China Town — byens puls

En af de mest populære seværdigheder i Kuala Lumpur finder du i hjertet af byen. Her er der tale om det livlige China Town, som har base i Petaling Street, og som også går under det kinesiske navn Chee Cheong Kai, som betyder stivelses-fabriks-gade, da distriktet startede ud som producent af grynet tapioka.

I China Town kan du finde alt, hvad hjertet begærer i de mange små boder, der byder på alt fra kinesiske krydderier til tøj og tasker. I China Town finder du talrige restauranter, som byder på kulinariske oplevelser, som ikke er at finde andre steder i Kuala Lumpur.

jalan petaling street i chinatown i kuala lumpur malaysia

Det bugner med zoneterapeut- og massage-stande i China Town, så er du øm i fødderne efter en oplevelsesrig dag, kan du få genopladet dine batterier her uden at skulle betale i dyre domme. Om natten kan du nyde China Towns farverige natteliv, som faktisk tiltrækker flere turister, end områdets boder gør i løbet af dagtimerne.

Rundt om hjørnet fra de billige boder kan du besøge Sri Mahamariamman templet fra 1873, som er Malaysias ældste hinduistiske tempel. Læg også vejen forbi Chan See Shu Yuen templet samt Kuan Ti templet, som begge afspejler den smukke, orientalske arkitektur.

Royal Selangor — verdens største tinfabrik

Royal Selangor er verdens største tinfabrik. Fabrikken befinder sig lidt udenfor byens centrum, men er uden tvivl et besøg værd. På fabrikken kan du hoppe med på en af deres spændende rundvisninger og blive klog på tin-industriens historie. På museet findes der desuden et værksted, hvor man selv kan få lov til at arbejde med materialet. Museer med interaktive oplevelser er især et hit, når man rejser med sine børn.

støbearbejder på verdens største tinfabrik royal selangor i kuala lumpur

Museet byder på en masse sjove og spændende rekorder. Blandt andet kan du se verdens største tinkop, der er to meter høj. Den anerkendte tinfabrik leverer tinprodukter til kendte, kongelige og store politikere verden over.

Fly til Kuala Lumpur

Starter din rejse til Kuala Lumpur med afgang i Københavns Lufthavn, så vil der være flere muligheder at vælge imellem. Du vil kunne komme fra København til Kuala Lumpur med flyselskaber som Thai Airways, Qatar Airways, Etihad, SAS, KLM, Brussels Airlines og Lufthansa. Særligt for Thai og Quatar kan der være muligheder for at rejse med lidt ekstra luksus hvor serveringen er bedre  og der kan inkluderes pude og dyne til at putte sig med.

Du skal som hovedregel regne med, at sådan en tur inkluderer et par mellemlandinger, og turen vil derfor alt i alt tage omkring 20 timer. Den første mellemlanding på turen til Kuala Lumpur finder som regel sted i Zürich, Bruxelles eller Frankfurt, mens den anden mellemlanding som regel finder sted i Abu Dhabis internationale lufthavn.

Der er flere afgange at vælge imellem om dagen fra Københavns Lufthavn til Kuala Lumpur. Det er også muligt at rejse fra Billund Lufthavn til Kuala Lumpur. Her skal de samme mellemlandinger indregnes, og der er færre afgange at vælge imellem sammenlignet med Københavns Lufthavn.

Kuala Lumpurs internationale lufthavn, forkortet KUL, er den lufthavn, du vil ankomme til. Den ligger cirka 50 kilometer fra byens centrum. Herfra kan du tage tog, bus eller en taxa til centrum. I Kuala Lumpur kan du let komme omkring med byens letbane, som er nem at tage og som forbinder en masse vigtige knudepunkter.

Hotel i Kuala Lumpur

Der er mange overnatningsmuligheder i Kuala Lumpur, og det gælder, uanset om du er på jagt efter en luksuriøs hoteloplevelse, eller om du lægger mere vægt på de daglige aktiviteter og søger efter nogle billige overnatninger.

Bruger du nogle af de største prissammenligningssider, der findes for hoteller, vil du kunne finde mange hundrede — og måske endda mere end tusinde — hoteller i og omkring den Malaysiske hovedstad.

I byens centrum vil du kunne finde et stort udvalg af smukke og elegante hoteller, der byder på flerstjernede overnatningsoplevelser af højeste kvalitet fyldt med forkælelse, overdådige omgivelser og praktiske detaljer som TV og WiFi. Disse hoteller koster omkring tusind kroner pr. nat og opefter.

Lavprishoteller finder du også rigeligt af i Kuala Lumpur. Her kan du overnatte for et par hundrede kroner om natten og opefter, afhængigt af de enkelte hotellers kvalitet og beliggenheden i forhold til centrum. I nogle tilfælde er det både muligt at booke deleværelser og enkeltværelser.

Derudover er det muligt at finde et stort udvalg af lækre Airbnb lejligheder og værelser, du kan booke. Her varierer priserne meget, og du vil med stor sandsynlighed kunne finde noget for enhver smag og til enhver pris.

Related posts

Seværdigheder i Istanbul

Turistguiden

8 Seværdigheder Tokyo kan tilbyde turister

Turistguiden

7 smukke Singapore seværdigheder – kulturel ferie eller storbyferie.

Turistguiden

Leave a Comment