USA

Florida seværdigheder – 9 uundgåelige destinationer

luksushuse ved key west i florida

Der er mange grunde til, at man skal tage med familien til Florida. Der er rigtig meget at se i den amerikanske sydstat.
Vi kommer her med fire gode grunde til, at man bør besøge Florida:

  1. Naturen. Florida byder på fantastisk natur og nationalparker, som er et besøg værd for alle. Der er mange nationalparker, der kan nævnes som steder, der er værd at besøge. En af dem er eksempelvis Devil’s Millhopper Geological State Park.
  2. Temaparker. Og dem er der mange af i Florida. Man kan besøge alt far Disney World til The Wizarding World of Harry Potter og fra Universal Studios Florida til Universal’s Islands of Adventure.
  3. Fantastiske strande. Der er endeløse kyster med strande i USA’s solskinsstat. Der er gode temperaturer i vandet, og det er særligt strandene i Miami, Naples og Panama City Beach, der er et besøg værd.
  4. Historie og kultur. Florida er en multikulturel stat. Det betyder, at man kan se kulturer med britiske, cubanske, franske, jødiske og latinamerikanske traditioner rundt omkring i staten. Der er et væld af museer for enhver smag. Det værende kunst-, videnskabs-, militær- eller historie-museer.

Vi vil nu komme med en liste over seværdigheder og steder, der er værd at besøge i Florida.

The Wizarding World of Harry Potter

De fleste har hørt om Disney World, som selvfølgelig også er værd at besøge. Men en tur til Harry Potters verden er mindst lige så begivenhedsrig og spændende, selvom det ikke er lige så kendt som Disney World.

Der er rigtig meget at se og opleve i The Wizarding World of Harry Potter. I træder ind i en verden, hvor magien føles virkelig. Du kan besøge Hogwarts og Hogsmeade. I kan komme på Hogwarts Ekspressen og rejse mellem forskellige verdener. Der er brugt meget tid på de mindste detaljer. Stedet er værd at besøge, hvis man er stor Harry Potter-fan.

Wynwood Walls

Det er gratis at besøge Wynwood Walls. Og der er meget at se. Det er en meget populær turistattraktion. Det forstår man godt. Der er meget at se i Wynwood Walls, for det er nemlig et sted, hvor der er streetart på væggene.

wynwood walls indgang i kunstdistriktet i miami florida

Man vil kunne se vægge fyldt med flotte motiver og meninger. Det er et sandt farvemekka, som også vil gøre indtryk på børnene. Stedet åbnede i 2009 som et udendørs museum for international streetart.

wynwood walls kunst i miami florida

Wynwood Park er et af de bedste steder i verden til at se streetart. Når man er i Wynwood Park, er der mange spændende cafeer, som man kan besøge. Man skal være forberedt på, at man kommer til at gå meget, når man er i Wynwood Walls.

Kissimmee Lakefront Park

Hvis I gerne vil have en afslappende oplevelse, er det Kissimmee Lakefront Park, I skal besøge. Der er masser af fugle, flot landskab og en masse grønne farver. Der er en dejlig rolig stemning, som kan være et godt modsvar til ens besøg i eksempelvis Disney World. Der er mange ting, man kan gøre i Kissimmee Lakefront Park.

kissimmee lakefront park

Man kan tage på picnic, man kan slappe af og læse en bog, man kan gå lange ture, lave mad sammen med meget mere. Et af de helt store højdepunkter for mange besøgende i parken er, at solnedgangen er exceptionel derinde.

Big Cat Rescue, Tampa

Hvis I gerne vil se de store katte som løven og leoparden, er I kommet det helt rigtige sted. Hos Big Cat Rescue er det også muligt at ride på elefant og se en tiger eller to. I vil kunne høre tropiske fugle i regnskoven og kan komme helt tæt på de store katte.

At besøge Big Cat Rescue er en oplevelse, hvor man føler, man er på besøg på flere forskellige kontinenter som følge af dyrene og indeklimaet – i særlig høj grad Asien og Afrika. Men man befinder sig i Florida og får én på opleveren.

Det sørgelige ved stedet er, at dyrene er taget fra steder, hvor de blev mishandlet. Det positive er, at man går derfra med en god følelse, fordi man ser, at dyrene er et bedre sted.

Big Talbot Island State Park

En statspark med et væld af flotte træer, hvor man kan gå ture langs stranden. Hvis man er glad for at tage billeder, er der mulighed for at få en masse gode billeder i parken. Det er en park, der er vild og flot med et fantastisk sceneri.

sawpit creek i big talbot state park jacksonville duval county florida usa

Det er et meget roligt sted, hvor man kan slappe af og komme væk fra den store stats travlhed. Der er sorte sten, og man føler sig lille ved de unikke træer, som er langs stranden. Træerne ved stranden står ligger i sandet og er et helt specielt syn, som skal opleves. Man kan se træernes rødder. Nogle af dem står oprejst, mens andre ligger ned i sandet ud til en af siderne. Nogle af træerne er i vandet.

Fort Lauderdale Antique Car Museum

Et vaskeægte nichested, som vil være dejligt at besøge for hele familien. Hele familien vil elske bilerne og se, hvordan de så ud i begyndelsen af 1900-tallet og vil kigge på, hvordan bilerne er udformet og deres mange flotte pangfarver. Bilerne er fra 1900 til 1940.

fort lauderdale antique car museum

Bilerne er flotte, og de fleste kan ikke få nok af at se på bilerne, når først de har set den første bil derinde. Det er ikke kun biler, man kan se i Fort Lauderdale Antique Car Museum. Man kan også se lastbiler fra begyndelsen af 1900-tallet foruden brandbiler og politibiler. Man må ikke røre bilerne, men man kan komme meget tæt på og se ind i dem. Det er det oplagte sted at besøge for de, der er fan af biler.

Panama City Beach

Florida har mange strande, og det er lidt en smagssag, hvilken man foretrækker. Men hvis man er til hvidt sand, varmt og klart vand og et godt klima, er Panama City Beach det bedste valg. Besøgende er både for pensionister, familier og unge, hvilket gør, at der også er en masse aktiviteter på stranden.

panama city beach i florida

Der er mulighed for at sejle i kano, fiske og gå ture i naturparken St Andre’s State Nature Park. Det er også muligt at snorkle og se på delfiner. Det er en meget smuk strand, og der er mange gode spisesteder at vælge mellem. De fleste besøgende taler om vand, der har en perfekt temperatur. Det er muligt at leje vandlegetøj, og så er det en ren strand, som bliver gjort rent hver morgen. Det giver de bedste forhold for den enkelte strandgæst.

Corkscrew Swamp Sanctuary, Naples

Kan man tage til Florida uden at se en alligator? Det kan man selvfølgelig godt, men det er en af de helt store landmarks i den sydøstlige amerikanske stat. Hvis man gerne vil opleve et fantastisk dyreliv, er Corkscrew Swamp Sanctuary det oplagte sted at besøge.

spætte i et træ i corkscrew swamp sanctuary i naples florida

Man kan se de mest farverige fugle, alligatorer, storke, et utal af plantearter, ugler, sæler, insekter og sommerfugle, slanger, frøer og meget mere. Alt, man ser, er fyldt med farver, hvilket kun gør oplevelsen endnu mere mindeværdig. Man får følelsen af, at man befinder sig dybt inde i en jungle. Foruden de mange dyr, som man kan se, er det et utrolig smukt sted. Man kan finde ro og gå flotte ture. Det er et fantastisk sted at besøge, hvis man elsker naturen.

Key West Butterfly and Nature Conservatory, Key West

Farver, farver og atter farver. Det er ikke et særlig stort sted, men der er masser at se og mange oplevelser i vente. Man kan se et væld af sommerfugle i alverdens farver, og så er der også flamingoer i deres verdenskendte lyserøde farver. Det er et sted, hvor der er meget roligt og stille, og hvor man vil kunne få en dejlig oplevelse med familien.

Vejret i Florida

Vejret i Florida er for en dansker varmt hele året rundt. I det sydligste af Florida er der tropisk klima, mens resten af staten er subtropisk. Florida kaldes i amerikanske folkemunde for ”Sunshine State”. Det skyldes, at staten har et ry for at være en stat med masser af sol. Når det så er sagt, er det en stat, hvor der som følge af det tropiske klima kan være risiko for store orkaner og storme. Det centrale Florida er kendt som lyn og torden-hovedstaden i USA. Det skyldes, at det lyner og tordner mere der, end det gør i resten af landet.

Fly til Florida fra Danmark

Der er tre steder i Florida, som man kan flyve til fra Københavns Lufthavn: Fort Lauderdale med Norwegian, Miami med SAS og Orlando med Norwegian. Når man flyver til Orlando, flyver man enten direkte eller mellemlander i London Gatwick. Skal man til Fort Lauderdale med Norwegian, flyver man enten direkte eller mellemlander i Stockholm. Når man flyver med SAS, skal man mellemlande i New York.

Den mest travle lufthavn i Florida er Orlando International Airport, der i 2017 havde 21,5 millioner passagerer. Miami havde 20,7 millioner passagerer selvsamme år og er dermed den næststørste lufthavn i Florida.

Generelt er flyrejser til USA ikke billige, men Florida er ligesom New York typisk til at komme i nærheden af. For helt ned til 1000 kroner kan man finde billetter med fx. Norwegian som flyver til Fort Lauderdale, Orlando og Maimi over London.

Hotel i Florida

Der er rigtig mange gode hoteller at finde i Florida. Florida er en af de stater i USA, der modtager flest turister. Det er en stat, hvor der kan findes hoteller i en masse forskellige prisklasser og hotelstjerner. Det er også muligt at leje et værelse gennem Airbnb, og der er også masser af campingmuligheder i solskinsstaten. Der er ligeledes mange moteller, hvis man gerne vil stoppe i nærheden af motorvejen. Kort sagt er Florida en stat, hvor der er mange muligheder for at finde gode overnatningssteder. Det hele kan findes på nettet.

Related posts

Vilde seværdigheder i New York – storbyferie i verdensklasse

Turistguiden

Seattle seværdigheder – Space Needle, Pike Place Market og de flyvende fisk

Turistguiden

San Francisco seværdigheder – Golden Gate Bridge og Alcatraz

Turistguiden

Leave a Comment